De fleste af os ved, at vores kroppe indeholder et kredsløbssystem, et nervesystem og et fordøjelsessystem. Men at den også indeholder et netværk af bindevæv, der kaldes fasciaer, er de færreste af os klar over. Indenfor de senere år er der dog set en stigende interesse for dette system, og det er der god grund til. Det har nemlig vist sig, at kroppen og alt i denne er ”holdt” sammen eller omgivet af fascia. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi ikke havde fascia, ville vi falde sammen på gulvet. Nerver, blodkar, muskler og knogler er alle omgivet af fascia. Fascia indeholder en masse receptorer, der er medvirkende i vores balance og følelse af, hvor vi er i rummet (proprioception). De er også medvirkende i vores smertefølelse (nociception), og i vores følelse af hvordan vi har det med ”det vi gør” (interoception) fx en bestemt øvelse. De fleste af os kender det, at en øvelse føles god for os, og vi får lyst til at blive ved, eller at en øvelse føles ubehagelig og derfor giver den os en følelse af, at vi skal holde op. Interoceptionen er et lidt abstrakt begreb. Det er fx også den mekanisme der sender besked til kroppen om at tage en tår at drikke, når vi føler tørst. Nyere forskning tyder også på, at fascia spiller en rolle i immunologien.
Ledlåsning hos din baby – hvad kan det skyldes?
Fascia påbegynder sin dannelse omkring dag 15 i mors mave. Og det er afgørende for forståelsen af, hvorfor der kan være ”skævheder” og uhensigtsmæssige mønstre hos det lille nyfødte barn. Det er netop nogle af de mønstre og skævheder, vi som forældre selv kan være med til at ændre, når barnet er født, så vi genskaber symmetri.
Hvis du fx forestiller dig, at din baby ret tidligt i graviditeten lægger sig fast, enten på skrå, på tværs eller med hovedet nedad, så vil det give en bue til den ene side med kroppen og det vil kroppen så vænne sig til. Og herved er en af forklaringerne på hvorfor din baby måske ligger i C-form eller bananfacon efter fødslen, som vist på billedet her. Og det kan vi langsomt vænne babyen ud af igen med lejring og øvelser, som beskrevet her.
Der er selvfølgelig også andre forklaringer på, hvorfor det lille spædbarn kan have låsninger. Der kan fx opstå låsninger under fødslen enten vaginalt eller ved kejsersnit. Og den type låsninger kan være svære eller nærmest umulige at løse selv. her vil det være en rigtig god ide at opsøge hjælp hos en kiropraktor.
I virkeligheden er det ofte nærmest umuligt at skille tingene så firkantet ad. Vi kan godt se en ledlåsning hos den lille nyfødte, som netop er tilkommet ved fødslen. Hvis vi lynhurtigt retter den – inden for få uger – er baby fuldt bevægelig igen. Men vi har formentlig sjældent en dysfunktion i det fascielle system uden samtidig at have en ledlåsning hos den lille baby. Se mere i artiklen her om flitsbuebabyer eller i artiklen her om bagsidedominans. Det er forklaringen på, hvorfor nogle babyer har brug for et par enkelte behandlinger, mens andre kan have brug for flere og brug for langt mere fokus på hverdagens lejring og øvelser.
