Bagsidedominans hos babyer

Når din baby er for for stærk eller overaktiv i ryg og nakkemuskulatur i forhold til de dybe mavemuskler, hals- og brystmuskulatur, kaldes det bagsidedominans. Helt konkret betyder det, at din baby vil have sværere ved at udvikle sig motorisk og i værste fald springer kravlestadiet over og i stedet kommer op og gå på tæer. Men hvordan ved man, om ens baby er bagsidedominant, og hvad kan man selv gøre for at afhjælpe tilstanden? Det vil jeg gå i dybden med nedenfor.

10 tegn på, at din baby er bagsidedominant:

  • Din baby er meget god til at holde hovedet selv i enten maveleje eller i din favn helt fra nyfødt eller inden for de første 1-2 mdr.
  • Din baby virker stiv eller spændt – nogle gange så meget, at det næsten føles som om de kan “stå selv på benene” – det tester vi selvfølgelig aldrig.
  • Baby har svært ved at trille eller triller ved at svaje ryggen bagover
  • Baby løfter ikke benene ret meget fra underlaget i rygleje.
  • Din baby er urolig og har ofte svært ved at falde til ro og blive i søvnen.
  • Din baby laver ofte “flitsbue” med kroppen
  • Problemer med amning – hopper ofte af og på brystet, føles som de “bider” sig fast og spiser kort tid.
  • Problemer med at tage flasken, maden pladrer nemt ved siden af, fejlsynker, ked af det ved måltid.
  • Du har svært ved at få baby til at bøvse.
  • Delte mavemuskler (rectus diastase) også kaldet “frømave” eller “burgermave”.

“Bagsiden” af bagsidedominans

Ofte møder jeg forældre i klinikken, der har fået ros eller anerkendelse, fordi deres baby hurtigt er god til at ligge på maven og løfte hovedet højt. Det kan også være, at der har været snak om, at baby triller hurtigt fra maveleje til rygleje

Det er desværre en misforstået opfattelse, at den nyfødte i nogle tilfælde “bare” kan holde hovedet selv eller hurtigt løfte det så højt i maveleje, at trillet bliver muligt, fordi babyen nærmest vælter op på ryggen grundet hovedets vægt. Babyen kommer indefra maven og har været omgivet af væske og ikke haft mulighed for at bruge musklerne imod tyngdekraften, så det skal de heller ikke kunne, når de bliver født. Det skal derimod stille og roligt trænes.


Hvad kan du selv gøre hvis du mistænker din baby er bagsidedominant?

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at babyer med bagsidedominans i nogle tilfælde er i udtalt mistrivsel, så du må ikke fortvivle, hvis du ikke sådan bare lige kan gøre noget for at afhjælpe det og har brug for hjælp. Men det er naturligvis ikke i alle tilfælde, at det er så “alvorligt”. Mange af de babyer, jeg ser i min kiropraktiske klinik, der græder rigtig meget eller sover virkelig dårligt, er bagsidedominante. Ofte er der også dårligt spisemønster og problemer med amning.

Når jeg som kiropraktor ser babyer, som er bagsidedominante, giver jeg altid følgende råd med hjem:

I maveleje holdes babys bagdel mod underlaget, og vi sikrer, at armene støtter mod underlaget – ikke inde under baby, men ved siden af kroppen. Korte intervaller, så vi forsøger at omkode, hvordan baby ligger på maven. Armene skal være i underlaget, og vi skal se et langt svaj i lænden – ikke en flitsbue, hvor benene næsten kan løftes fri af underlaget også. I videoen her viser jeg, hvordan du placerer babys arme korrekt i maveleje:

Vi skal begrænse babys mulighed for at presse sig ud i flitsbue – det er svært, hvis de er meget låste. I videoen her går jeg i dybden med, hvordan vi skal bære baby, så vi undgår “flitsbuen”:

Undgå lodret stilling mest muligt. I lodret stilling  er det næsten umuligt for babyer med bagsidedominans at få aktiveret musklerne på forsiden af kroppen, og de vil holde armene ud til siden. Den lodrette bærestilling bruges kun, når baby skal bøvse, hvilket i øvrigt ofte også er svært at få babyer med bagsidedominans til. Hvis din baby er bagsidedominant, og du har svært ved at få ham eller hende til at bøvse, anbefaler jeg denne teknik i stedet for den traditionelle i lodret stilling:

Sidst men ikke mindst kan vi forsøge at afspænde babys bagside ved blidt at skubbe fødderne op mod babys pande, som jeg viser i videoen her:


Og som sagt: Jeg ved det er svært. Ofte ser jeg udtalte låsninger hos bagsidedominante babyer, så det er en rigtig god ide at søge hjælp. Hvis du har mistanke om, at din baby er bagsidedominant, er du altid velkommen til at kontakte os i Sundheds-huset på 66 16 07 07 eller skriv en mail på info@sundheds-huset.dk.

Anbefalede produkter


Airex måtte 2021

Måtten fra Airex er ideel til timevis af leg og træning på gulvet med baby. Måtten fås i flere forskellige størrelser og farver.

Cookie- og privatlivspolitik  I  All rights reserved sannelobner.com 2019 - Created my free logo at LogoMakr.com