Den bedste løbecykel

Løbecyklen har for længst overhalet den traditionelle trehjulede cykel og er efterhånden blevet fast inventar i de fleste børnefamilier. Løbecyklens popularitet har også medført, at der i dag findes et hav af modeller og mærker på markedet i forskellige prisklasser og designs. Nogle af de mest populære mærker inden for løbecykler på det danske marked er:

Men hvorfor er det egentlig så god en idé at anskaffe sig en løbecykel, hvornår skal man anskaffe sig en, og hvilken type skal man vælge? Læs mine bud som kiropraktor i artiklen nedenfor.

Hvornår kan mit barn have gavn af en løbecykel?

Når dit barn har lært at mestre balancen nok til at kunne stå og gå selv uden støtte, kan det være en rigtig god idé at introducere en løbecykel. Den understøtter barnets naturlige lyst til nye motoriske udfordringer, og den er i høj grad med til at styrke barnets balance. De mindste løbecykler fra Puky, den såkaldte Pukylino har, modsat de fleste andre løbecykler, fire hjul og kan derfor bruges af børn helt ned til 1 år. Selvfølgelig udfordres balancen på en løbecykel med fire hjul ikke så meget som på en med kun to hjul, men en Pukylino kan være med til at udfordre barnet motorisk og styrke muskulaturen i hele kroppen meget tidligt. Og give lyst og øvelse i senere at hoppe på løbecyklen med kun to hjul.

Pukylino 2023

Fra omkring 2-års alderen kan barnet have gavn af en klassisk løbecykel med to hjul. Igen vil jeg fremhæve mærket Puky, da de laver robuste cykler, som dog ikke vejer ret meget og derfor er nemme for barnet at styre – og for os voksne at bære, hvis cykelenergien hos barnet falder. Derudover har løbecyklerne fra Puky en smart plade til fødderne, så barnet kan træne balancen på flere forskellige måder –  blandt andet ved at løfte begge ben fra underlaget og placere dem på pladen. Puky-løbecyklen fås i forskellige størrelser, så vær opmærksom på at vælge en model, der passer til dit barn. De fås naturligvis også i flere forskellige farver og i en retromodel med cykelkurv. (Ikke mit første valg til den allerførste udendørs cykel – der skal der være fuld fokus på at holde balancen og ikke hvad der måtte være i kurven)

Hvorfor er en løbecykel god?

Jeg har flere gange her på siden nævnt, hvor vigtig balancen er for vores motoriske udvikling og trivsel. Vi træner balancen hele livet, helt fra vi som små ligger på ryggen og udvikler den såkaldte truncus-kontrol: At vi kan ligge roligt på ryggen og bruge arme og ben. Det, der starter som noget, der ligner ukontrollerede spjæt og spræl ved fødsel, bliver langsomt til kontrollerede bevægelser. Og grundstenen for en god balance senere i livet er nu skabt. Senere bliver den lille tumling så skrap, at han eller hun mestrer balancen i gang og løb og gerne vil øve balancen mod tyngdekraften uden støtte på jorden, altså forstadie til at cykle. Og her kommer løbecyklen* ind. Barnet oplever, at det skal arbejde for at holde balancen, da løbecyklen ellers tilter og netop den fornemmelse og udfordring er med til at lægge grundstenene til senere at lære at cykle på en pedalcykel. Når man lærer at cykle på en almindelig trehjulet cykel, får man en falsk tryghedsfornemmelse, og man mærker ikke, at man skal bruge balancen for at holde cyklen oprejst. Det kræver naturligvis lidt tilvænning at lære at bruge pedalerne, når man har lært at cykle på en løbecykel, men den balance, man har fået med sig, gør, at de fleste hurtigere lærer at mestre pedalcyklen uden støttehjul.

Puky løbecykel 2023 rød
Cookie- og privatlivspolitik  I  All rights reserved sannelobner.com 2019 - Created my free logo at LogoMakr.com